Opdateret lørdag den 15. juni 2013
Du er her: Home > skaeve
 

Skæve kirkegård i Skæve sogn

På siden kan du søge efter slægtninge begravet på Skæve Kirkegård. For fotografering og registrering af samtlige gravsten står Thorkild Søndergaard. Billederne er fra sommeren 2006.

Finder du fejl i data, vil vi meget gerne have besked.
Mail om rettelser til webmaster.

Søg efter:     

Ønsker du visning af alle, indtaster du %-tegnet.

Tilbage

I Arkivloven fra 1. juli 2003 er reglen for arkivaliernes tilgængelighed ti år, når der udelukkende er tale om oplysninger om afdøde. Reglen er videreført her. Det betyder, at grave, der på søgetidspunktet er mindre end ti år gamle, ikke vises som resultat ved en søgning efter den pågældende person.

Flere kirkegårde? Dansk KirkegårdsIndex


Skæve kirke

Fra by til kirke

Skæve Kirke Det gamle Danmark var anlagt, så sognets vejnet og købstædernes gader førte frem til kirkehuset og til alteret. Når det skal siges noget om Skæve kirke, møder vi det ejendommelige, at dette gamle forhold endnu i vore dage gælder her, i hvert fald i den forstand, at de vejskilte, der bærer navnet Skæve, alle peger frem mod den hvidkalkede Skæve kirke.

Kirken er opført af hugne kvadre, af mursten og af marksten; at der også er anvendt marksten, ses stadig indvendig i korets nordside; men det er kun her og til dels i skibets nordside, der er rester tilbage af den oprindelige romanske kirke; de øvrige dele er ombygget.

Skibets sydside er dels i gotisk tid, dels senere helt ombygget i tegl, og der er indsat tre store falsede vinduer, ligesom der i korets sydside er indsat et falset vindue og i skibets nordside to falsede vinduer. Indvendig fik koret et, skibet to otteribbede krydshvælv, og i vest blev bygget et tårn med krydshvælvet underrum og spids tårnbue. Dette tårn blev senere nedbrudt til skibets murhøjde, og dets underrum blev lagt til kirkeskibet.

Gleerups gravsten Til erstatning byggede ægteparret Jørgen Gleerup og hustru Inger Wadum i 1789 et nyt smallere tårn.

Dette ægtepar ejede både Knudseje og Dybvadgård og var samtidig kirkeejere. Man ser stadig årstallet for tårnets opførelse og ægteparrets initialer på tårnets sydside. Familiegravstedet, med en stor mindesten af marmor, er endnu bevaret.

Der har været våbenhus mod syd; det blev nedbrudt ca. 1850, hvorefter indgangen flyttedes til tårnets vestside. Af praktiske grunde blev indgangen i 1946 flyttet til tårnets sydside, hvor den stadig er.

Eriksens gravstenBernhardt Eriksen var murer og stenhugger. Han forvandlede sten til skærver om vinteren. Stenen, hvorpå skæverne blev slået, blev hans gravsten. Bernhardt var med til at bygge kirkegårdsdiget mod nord.