Skæve kirkegård i Skæve sogn

Opdateret med nye foto maj 2017.

I Arkivloven fra 1. juli 2003 er reglen for arkivaliernes tilgængelighed ti år, når der udelukkende er tale om oplysninger om afdøde. Reglen er videreført her. Det betyder, at grave, der på søgetidspunktet er mindre end ti år gamle, ikke vises som resultat ved en søgning efter den pågældende person. Når alle data om ti år vises, finder du her 1.435 dødsfald på 883 gravsten.

Fra Lissy Hald Gaardbo er der modtaget følgende materiale om Jørgen Hald (gravstedet er nu nedlagt)

Flere kirkegårde? Dansk KirkegårdsIndex

Skæve kirke

Fra by til kirke

Det gamle Danmark var anlagt, så sognets vejnet og købstædernes gader førte frem til kirkehuset og til alteret. Når det skal siges noget om Skæve kirke, møder vi det ejendommelige, at dette gamle forhold endnu i vore dage gælder her, i hvert fald i den forstand, at de vejskilte, der bærer navnet Skæve, alle peger frem mod den hvidkalkede Skæve kirke.

Kirken er opført af hugne kvadre, af mursten og af marksten; at der også er anvendt marksten, ses stadig indvendig i korets nordside; men det er kun her og til dels i skibets nordside, der er rester tilbage af den oprindelige romanske kirke; de øvrige dele er ombygget.

Skibets sydside er dels i gotisk tid, dels senere helt ombygget i tegl, og der er indsat tre store falsede vinduer, ligesom der i korets sydside er indsat et falset vindue og i skibets nordside to falsede vinduer. Indvendig fik koret et, skibet to otteribbede krydshvælv, og i vest blev bygget et tårn med krydshvælvet underrum og spids tårnbue. Dette tårn blev senere nedbrudt til skibets murhøjde, og dets underrum blev lagt til kirkeskibet.

Til erstatning byggede ægteparret Jørgen Gleerup og hustru Inger Wadum i 1789 et nyt smallere tårn.

Dette ægtepar ejede både Knudseje og Dybvadgård og var samtidig kirkeejere. Man ser stadig årstallet for tårnets opførelse og ægteparrets initialer på tårnets sydside. Familiegravstedet, med en stor mindesten af marmor, er endnu bevaret.

Der har været våbenhus mod syd; det blev nedbrudt ca. 1850, hvorefter indgangen flyttedes til tårnets vestside. Af praktiske grunde blev indgangen i 1946 flyttet til tårnets sydside, hvor den stadig er.