Opdateret lørdag den 26. august 2023
Du er her: Home > volstrup | ||
Volstrup KirkegårdPå siden kan du søge efter slægtninge begravet på Volstrup Kirkegård. For fotografering og registrering af samtlige gravsten står Thorkild Søndergaard. Billederne er fra eftersommeren 2006.Foto og data opdateret i 2017 og 2023 af Leif Sepstrup. Finder du fejl i data, vil vi meget gerne have besked. Mail om rettelser til webmaster. I Arkivloven fra 1. juli 2003 er reglen for arkivaliernes tilgængelighed ti år, når der udelukkende er tale om oplysninger om afdøde. Reglen er videreført her. Det betyder, at grave, der på søgetidspunktet er mindre end ti år gamle, ikke vises som resultat ved en søgning efter den pågældende person. Når alle data om ti år vises, finder du her 917 dødsfald på 562 gravsten. Flere kirkegårde fra området kan ses på: Projekt Gravsten Helt ovre mod vest i Volstrup sogn på en lille bakke ud mod Sæby å ligger kirken. Den er opført af røde munkesten og er uden tårn. Oprindelig var der nok en bygning af tilhugget granitsten. Rester deraf ses tydeligt i soklen. Men denne gamle kirke fra Valdemarernes tid er så senere nedrevet og erstattet af den nuværende, opført i sen-gotisk stil i det 17. århundrede. I året 1627 byggedes der til koret, så det fik den nuværende længde, og i året 1638 blev krypten under koret indrettet til begravelse. Meget tyder på, at kirken dengang også havde korsarm; men siden midten af det 17. århundrede har den nok haft sin nuværende skikkelse. Ud fra gamle optegnelser angående retssager om kirkens jordtilliggender har man gættet på, at kirken da hed Sct. Mortens Kirke. | ||
En af de sidste huleboere i Vendsyssel var Søren Rynke. Som type var han farvestrålende og i menigmands øjne lidt sær, at han som almuemand var det menneske i Vendsyssel, som havde størst kendskab til kunst og videnskab. I folkemunde blev han kaldt Søren Rynke efter Rynkehuset, som hans bror ejede, og hvor Søren boede i en del år, men hans døbenavn var Søren Kristian Nielsen. Johan Skjoldborg fik et stort venskab med Søren Rynke. Vi to Søren Rynke, Dem og mig, er nu engang kommet i et forhold til hinanden, der består af dybereliggende og mere livsværdifulde elementer. Søren Rynkes dage var talte, den 17. januar 1911 lukkede han sine øjne for stedse. Hans sidste bekymring var, at han ikke kunne få sagt tak til Skjoldborg. Han var den eneste ven, jeg har haft på jorden, og den eneste, der har forstået mig. Hils ham. Det var den gamle huleboer sidste ord, før han gled ind bag det store forhæng. Men Johan Skjoldborg glemte aldrig sin gamle ven fra jyske ås. Den 23. april 1927 lod han afsløre en mindesten på graven på Volstrup kirkegård, hvorpå der står "Søren Rynke. Så tæt vi sad hinanden nær, hvor færdes nu din lyse ånd, din skygge er kun her. Din ven rejste denne sten." |
||
På kirkegården findes et mausoleum over baron Preben Krag Wind Arenfeldt og hustru, Sæbygaard, fra 1868. |
||
|